top of page

Mytologiske bøger

Jeg er meget læseglad. Jeg læser hele tiden, og jeg læser meget, og der er virkelig ikke noget federe end at dele sin læseglæde og oplevelser med andre. Derfor starter jeg en ny serie på bloggen, hvor jeg, Edith, kommer til at dele nogle af de bøger (hovedsageligt fantasy), som jeg tror vil falde i smagen hos en Harry Potter fan!

Jeg oplever virkelig tit, at mange Harry Potter fans også er fan af  Rick Riordans univers med Percy Jackson, så derfor er første tema i Ediths Boghjørne, bøger der tager inspiration i mytologi.

Percy Jackson og Olympen: Lyntyven

Jeg starter, ikke overraskende, med den jeg lige har nævnt. Nemlig Percy Jackson. Percy Jackson og Olymperne er blot én af de serier, Rick Riordan har skrevet med inspiration i mytologi. Percy Jackson var det, der startede det hele, og det er stadig en kæmpe succes i dag. Faktisk er vi så heldige, at den sjette bog i serien udkommer til september!

Jeg kan kraftigt anbefale at dykke ned i universet, inden Disney+ serien og den nye bog udkommer!

I Percy Jackson og Lyntyven følger vi den unge Percy Jackson, der finder ud af, at han er en halvgud, og er søn af den græske gud, Poseidon. Derefter rejser han til Camp Half-Blood, og herfra følger vi hans eventyr i lejren, der byder på både godt og ondt, venskaber, romancer og meget mere!

c573601613790caa9a9b274526885d52(1).jpg

Bliver man fanget af Percy Jacksons fortælling, kan jeg virkelig også anbefale nogle af Riordans andre mytologiske fortællinger: Magnus Chase, Olympens Helte, Apollons Prøvelser og Kanekrøniken. 

Daughter of the Moon Goddess

c573601613790caa9a9b274526885d52.jpg

Daughter of the Moon Goddess tager inspiration i den kinesiske månegudinde, Chang'e, hvor vi her, som titlen afslører, følger gudindens datter, Xingyin. Gudinden holder sin datter skjult for emperiet, der tidligere udstødte gudinden, men da datterens identitet afsløres, bliver Xingyin tvunget til at forlade hendes hjem og hendes mor. Herfra skal hun på en hård rejse alene imod emperiet. En rejse der byder på magi, romancer, passion og meget mere!

Daughter of the Moon Goddess er den første af to fortællinger i duologien The Celestian Kingdom, og bliver man fan af 1'eren, kan man jo passende hoppe direkte til 2'eren, Heart of the Sun Warrior.

Obs. Romanen er desværre ikke oversat til dansk, endnu.

The Girl Who Fell Beneath the Sea

The Girl Who Fell Beneath the Sea tager inspiration i den klassiske koreanske folkehistorie The Tale of Shim Ch'ŏng. I romanen følger vi hovedpersonen Mina, der for at redde sin bror, bliver nødt til at ofre sig selv, ved at kaste sig i havet, under en ceremoni til deres Gud, Havguden. Mina finder sig selv i en magisk by, the Spirit Realm, hvor hun forsøger at få kontakt til hendes Gud, men til hendes skuffelse, er Havguden fanget i en magisk søvn. Mina må derfor forsøge at vække guden, med hjælp fra den mystiske dreng Shin, men tiden er nap, for mennesker kan ikke overleve længe i the Spirit Realm.

Jeg har ikke selv læst romanen, men jeg har hørt sindssygt gode ting om den, og jeg har hørt, at hvis man er fan af Spirited Away, vil man elske den!

Obs. Romanen er desværre ikke oversat til dansk endnu

c573601613790caa9a9b274526885d52(1).jpg

Det var de romaner jeg havde med for denne gang.  Jeg har mange flere på lager, og jeg glæder mig allerede til næste udgave af Ediths Boghjørne!

Har du nogen mytologiske fantasybøger, du vil anbefale? Så smid da lige en kommentar med dem.

Edith Kerrigan

Ediths Boghjørne

bottom of page