top of page

Ugens citat vender tilbage under nyt navn!

De skarpe følgere på Instagram husker måske, at vi for længe siden førte det der hed "Ugens Citat" på vores Instagram. Det var et ugentligt opslag, hvor vi fremhævede ét eller andet skørt/sjovt/spøjst citat, der var blevet sagt fra én af brugerne et sted på siden. Du kan nu glæde dig til maj, hvor det bliver bragt tilbage under nyt navn!

Det skifter nemlig navn til "Brugernes Citater" og bliver en ugentlig Instagram story, hvor et citat bliver fremhævet. Præcis ligesom i 'gamle dage'. Herefter samles de forskellige stories i et højdepunkt, så du nemt og hurtigt kan finde alle citater igen.

Du har selvfølgelig også muligheden for at indsende nogle sjove citater, hvis du ser noget sjovt blive sagt på siden. Det kan være på chatten, et vægopslag eller et helt tredje sted. Alt du skal gøre er at sende citatet til Edith Kerrigan eller et SoMe-medlem sammen med navnet på brugeren der har sagt det, og hvornår det er blevet sagt. Du behøver hverken at skrive, hvor det blev sagt eller i hvilken kontekst det blev sagt. Det er nemlig mangel på kontekst, der gør "Brugernes Citater" så sjovt.

Er du lidt i tvivl om, hvilken type citater du kan sende ind? ALT. Men for at hjælpe lidt er her nogle eksempler på citater fra den gang det hed "Ugens Citat":

Myanique Szcznesniak: "En af mine favoritter er stadig torskegelatine"

Henry Chambers: "Vi snakker for lidt om Digestive-kiks. Sådan som nation."

Luca Bianchi: "Kom mit kære dyr. I dag skal jeg bide dig med min hvide tand."

Hannibal "Glitch" Burnes: "Ugler er i virkeligheden gamle mænd med usædvanlig skægvækst."

Det var bare lige en lille håndfuld af de gamle citater på vores Instagram. Så nu er det bare med at holde øjne og ører åbne for sjove og skøre ting, der bliver sagt rundt omkring, og indsende det til os.
 

Følger du ikke allerede WoP på Instagram? Så er det da en fantastisk mulighed til at gøre det nu!
Vi ser frem til at modtage alle jeres skøre citater.

SoMe-teamet

Nyt fra SoMe-teamet

bottom of page